Denne vinter arrangerer OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening for fjerde gang Den store Vinterfugletælling. Vinterfugletællingen starter lørdag den 9. januar og slutter søndag den 7. februar 2010. I de fire uger, hvor vinterfugletællingen forløber, opfordres alle til at tælle med.
Alle kan deltage, hvad enten man har en stor eller lille have eller en altan. Man kan også tælle hvilke fugle, som kommer på skolens foderbræt.
Alle oplysninger om vinterens fugle tastes ind på
www.obsnatur.dk. I løbet af de fire uger kan man minut for minut følge med i, hvilke fugle, der bliver set hvor.
På obsnatur.dk kan man få gode råd til vinterfodringen. Man kan læse om de forskellige fugle, gå på opdagelse i galleriet, hvor brugerne sender flotte fuglefotos - eller måske selv gå på fotosafari efter de fjerede gæster på foderbrættet.